Forhold til kroppen

Menneske elsk din krop

Vores forhold til egen krop kan være kompliceret. Et sted at starte er at se realistisk på sig selv.

en skala fra 0 til 100 hvordan vurderer du dit forhold til egen krop. 0 = alt er i vejen, alt er helt forkert, jeg hader min krop. 100 = alt er perfekt, jeg er tilfreds og helt tilpas i og med min krop, jeg elsker min krop. Og der er mange steder midt i mellem med vægt mod den ene eller anden pol.

Det kan for mange af os selvfølgelig svinge fra vores bedste dage, hvor vi er glade for spejlbilledet og synes alting går op og til de værste dage, hvor man ser et forvrænget billede i spejlet og har lyst til at blive under dynen og gemme sig for verden. For nogen er selvbilledet mere stabilt og for andre er der store udsving. Grunden er at synet på vores ydre i høj grad afhænger af balancen i det indre.

Og det vigtige er jo netop at huske at det er et billede, det er ikke sandheden vi ser i spejlet og vores tanker er ikke virkeligheden. Det er også et stemningsbillede. En vinkel blandt mange. Et billede der i høj grad afhænger af øjnene der ser. Er det kærlige eller kritiske øjne, venlige eller fjendske – og hvad med farven på glasset i de briller det hele betragtes igennem, er det i et lyserødt forelsket skær, er det gennem depressive gråligt nuancer. Med eller uden filter.   

En undersøgelse for nogle år siden viste at 7% af danske kvinder er tilfredse med deres krop, resten er i forskellig grad utilfredse. Måske ser det lidt mere optimistisk ud for mænd, men stadig har mange svigtende eller svingende tilfredshed. Skalaen strækker sig fra småting som ønske et om ændring af detaljer, et par kilo for meget, ærgrelse over størrelse, proportioner ol. Til i den anden ende at være et seriøst selvhad, hvor nogen føler et virkelig stort ubehag, endda afsky ved egen krop.

Selvforholdet svinger fra normal selvbevidsthed og let kritik blik over stigende forstyrrelse i selvværd og til mere alvorlige psykiske udsving og forstyrrelser, som anoreksi, selvskade, destruktive tanker, følelser og handlinger. Ved det normale og milde kan man få støtte fra venner og familie, til at blive mindet om sit værd og om hvordan de ser en med deres kærlige øjne. Ved det tunge skal man have professionel hjælp til at komme tilbage mod et mere realistisk og sundt billede af sig selv.

Hvad kan man gøre for at komme til at hvile mere i egen krop og måske endda komme til at elske den? Mange ting. Både fysisk, socialt og psykisk. Et godt sted at starte, er med det mentale – det psykiske. At øve sig i at tænke på sin krop med større venlighed, at tale om sin krop på en god måde, som man ville tale til og om en god ven. Med omsorg og opmuntring. Fremhæve de gode ting. Lade det positive fylde og ikke fremhæve det negative.

Tal om og tænk på dig selv som du ville gøre til en god ven. Der ville du aldrig fremhæve deres delle på maven, deres skæve knæ, deres tynde hår. Det ville slet ikke være vigtigt. Der ville du se på helheden og se på charmen og lade det skinne igennem.

Flyt fokus fra fejl til det gode. Til det sunde. Til det der virker. Start med at øve dig i mindre dele af din krop, dine hænders ynde, dine bens styrke, glansen i øjnene, glæden i smilerynkerne. Så tag mere og mere med. Og i stedet for at træne i fitnesscenteret eller at tælle kalorier, så træn de kærlige øjne, det milde syn, indstil brillerne til en blødere tone. For hemmeligheden er; at tilfredshed med egen krop har meget lidt med den fysiske krop at gøre, men langt mere med hvad vi synes om vores krop. Og det kan trænes! Start nu!

Seneste kommentarer

09.11 | 16:15

Kære Line.
Er der fortsat plads på intro kurset lørdag den 9. december?
Mvh Tove.

19.05 | 11:37

Afstand kan give nye vinkler, men anbefaler konkrete redskaber imens. Fx Mannings bog "Hvad vil du virkelig?"

19.05 | 11:35

Til jer der arbejder med længsel. Forstår vist ikke helt. længes efter at længes: betyder det at være for tæt på, trænge til pause eller at kontakten ikke er helt i orden?

02.04 | 13:17

Min mand længes efter en længsel efter mig. Vi står i en livskrise og han vil arb med din længsel ved at tage lidt væk. Hvad kan hjælpe ham på vej?

Del siden