Behov
Behov handler overordnet om at blive mæt og tilfreds i sit liv.
Jeg er selv stor tilhænger af Maslows gode gamle model - og alle mine elever er blevet trukket grundigt igennem den. Fordi den holder. Fordi den viser de forskellige lag der er almenmenneskelige, så vi får en større forståelse af vores enshed. Og desuden giver modellen rum for at den enkelte kan undersøge sit eget forhold til de forskellige lag og dermed det særlige og individuelle, vores forskellighed.
Når jeg bliver spurgt om hvem jeg mener er de klogeste mennesker, så svarer jeg; dem der i høj grad kan skabe et liv, hvor de selv kan sørge for at få opfyldt deres behov. Ikke forstået på den måde, at vi skal gøre alting selv og være egoister. Men vi skal selv tage det overordnede ansvar for vores egne behov, sørge for at være sammen med gode og modne mennesker som kan hjælpe og støtte os og selv støtte og hjælpe andre med deres behovsdækning. Ikke overtage ansvaret eller arbejdet, men stå ved siden af. Og i forhold til vores børn, så er det bedste vi kan lære dem, hvordan de i højere og højere grad kan genkende, forstå og tage ansvar for deres egne behov. Det gælder om at komme til at kunne bære vægten af sig selv, som Peter Bastian også taler om i Mesterlære.
Seneste kommentarer
09.11 | 16:15
Kære Line.
Er der fortsat plads på intro kurset lørdag den 9. december?
Mvh Tove.
19.05 | 11:37
Afstand kan give nye vinkler, men anbefaler konkrete redskaber imens. Fx Mannings bog "Hvad vil du virkelig?"
19.05 | 11:35
Til jer der arbejder med længsel. Forstår vist ikke helt. længes efter at længes: betyder det at være for tæt på, trænge til pause eller at kontakten ikke er helt i orden?
02.04 | 13:17
Min mand længes efter en længsel efter mig. Vi står i en livskrise og han vil arb med din længsel ved at tage lidt væk. Hvad kan hjælpe ham på vej?