Selvomsorg - hensyn

27-01-2016

Om at passe godt på sig selv og hjælpe andre til at gøre det samme

Om den svære balance mellem hensynet til fællesskabet overfor selvomsorg

Mange synes det er en svær balance, at finde ud af hvornår man skal tage hensyn til sig selv og hvornår man skal tage hensyn til andre. Familien på den ene side og en selv på den anden. Børn og partner på den ene, eller venner, arbejde, forpligtelser, etik, moral mm overfor det individuelle.

Ingen kan tåle at skubbe egne behov for meget til side, for så bliver man først slidt og sur, eller ender med at blive stresset, depressiv eller udbrændt. Ingen kan tåle at være alt for egoistiske, aldrig at gå på kompromis, så bliver man først ensom og oplever tomhed og risikerer at blive isoleret og få en skæv selvopfattelse.  

Man kan ikke give generelle råd til emnet, da vores udgangspunkt og kultur er så forskellig.  Men man kan hjælpe sig selv og andre med at få en god fornemmelse af udgangspunktet, så man kan bevæge sig mod en god balance midtvejs. Så man kan blive mere fleksibel og selv styre hvornår man skal skrue op eller ned. Med vilje og med ansvarlighed både i forhold til sig selv og sine kære.

Der er ikke faste standarter, tingene ændrer sig og det er forskelligt, alt efter omstændighederne, hvor meget og hvordan denne balance skal se ud. Er man fx ansvarlig for børn, er der mindre tid og plads til selvtid. Er man presset ud på kanten, må man i en periode tage meget hensyn til sig selv og give ekstra tid og plads.