Er måske en central del af meningen med livet?
Mit motto er; gør mere af det der gør dig glad.
Glæde er også det bedste og mest præcise parameter for hvordan folk har det i og med deres liv og valg – en god målestok for hvordan man klarer sig og om man er på rette spor i sit liv. Jo mere glad man er for sit liv, jo mere glæde man har i hverdagen, des mere på rette spor eller rette hylde er man. Jo mere stress, surhed, savn, sorg, kedsomhed, vrede osv – des mere på vildspor er man.
Så hvad fylder i dit liv og i din hverdag? Er du glad hver dag, hver time, hver uge, eller en sjælden gang i mellem. Hvad er det der mangler og hvad kan du gøre.
Livet, arbejdet, familien, parforholdet osv skal ikke være en daglig kamp, et hårdt slid. Klart at der er gode tider og svære tider, at det går op og ned. Det er livets lov. Men hvordan er det generelle billede, hvordan er det meste af tiden. Det meste af livet.
Hvis man er meget i tvivl om hvad man skal med sig selv, så er glæde en god rettesnor. Hvem bliver du rigtig glad af at være sammen med – vær mere sammen med dem. Hvem får du det dårligt over at være sammen med – vær mindre sammen med dem. Hvilke aktiviteter i hverdagen og i dit arbejdsliv er sjove og hvilke er sure. Se om det er muligt at bytte dig til noget, det er heldigvis meget forskelligt hvordan vi har det. Og måske bliver du overrasket her. Nogen hygger sig med opvask, indkøb, registreringsarbejde, elevsamtaler – andre hader det. Gå efter det der gør dig mest glad, måske kan du forhandle dig frem til mere – eller bare få det.
Når man ser på andre og skal vurdere dem, så skal man ikke høre hvad de siger eller se hvordan det ser ud – man skal mærke efter deres glæde, dybden og bredden af deres glæde. Er glæde grundlaget tingene bygger på eller hviler på. Eller er det overflade mål – glimmer og mammon.
Seneste kommentarer
09.11 | 16:15
Kære Line.
Er der fortsat plads på intro kurset lørdag den 9. december?
Mvh Tove.
19.05 | 11:37
Afstand kan give nye vinkler, men anbefaler konkrete redskaber imens. Fx Mannings bog "Hvad vil du virkelig?"
19.05 | 11:35
Til jer der arbejder med længsel. Forstår vist ikke helt. længes efter at længes: betyder det at være for tæt på, trænge til pause eller at kontakten ikke er helt i orden?
02.04 | 13:17
Min mand længes efter en længsel efter mig. Vi står i en livskrise og han vil arb med din længsel ved at tage lidt væk. Hvad kan hjælpe ham på vej?